Alice Brasch

Velkommen til Galleri Brasch.
 
Min drømmeverden, min frihed hvor solen altid skinner for mig, der hvor jeg hver dag kan føle mig som -- Alice i Eventyrland!!
 
Stedet -- mit hyggelige atelier, med de mange charmerende skæve vinkler, hvor klassisk musik blandes i farverne, inden jeg smører dem på billederne.
 
Jeg maler akryl på lærred. Mest figurativ, og dyr er mit foretrukne motiv. Jeg maler dog også mennesker og til tider abstrakt.
De fleste af mine billede er farverige og "fylder" meget i et rum. Jeg har i et øjebliks forvirring prøvet at male i lyse pastelfarver, men kunne bare ikke finde mig selv i det sarte, så jeg fortsatte med stærke farver som, for mig, er så vildt livsglædefremkaldende.  
 
Tag på tur i Galleriet, enten her på siden eller i det virkelige Galleri. Ring eller skriv og lav en aftale om et besøg, så tror jeg der er en kop kaffe og en god oplevelse klar til dig.